Glæd hjertet med motion

Hjerteforeningen anbefaler, at vi motionerer mindst 30 minutter hver dag. Du kan få mere inspiration til et aktivt liv med motion på Hjerteforeningens hjemmeside.

Hvis du motionerer sammen med andre, giver motion i tilgift mulighed for masser af godt selskab.

3 km

Uhrehøje Plantage
Uhrehøje Plantage

Beliggenhed
Uhrehøje Plantage
Startsted
P-plads fra Farsøvej, afkørsel mod nr.91-107
Slutsted
P-plads fra Farsøvej 107
Mulighed for parkering
Ja
Mulighed for offentlig transport
Nej
Handicapvenlig
Nej

Information
Hjertestien er 3 km afmærket vandresti i Uhrehøj Plantage. I dejligt skovområde, med bakker og sø. Indkørsel fra Strandbyvej ved afkørsel mod nr.91-107, 9640 Farsø.

Plantagen ligger i et område, som er dannet i slutningen af sidste istid. Indlandsisen smeltede, men det skete ikke på en gang. I kolde perioder under afsmeltningen voksede isskjoldet igen. Under et af disse genfremstød blev der opbygget et randmorænestrøg fra det mellemste Thy over molerområderne på Mors og Fur til Hobro og Randers. I dette strøg ligger Uhrehøje og Myrhøj Plantage.

På trods af træerne kan du tydeligt opleve randmorænestrøget i plantagerne. Kontrasten mellem det flade landskab i Myrhøj Plantage og bakkerne i Uhrehøje Plantage er slående. Mens bakkerne i Uhrehøje består af vekslende lag af moræneler og sand, der er skubbet sammen af isen, er fladerne i Myrhøj dannet af smeltevandet.

Spørgsmål kan rettes til Hjerteforeningen Vesthimmerlands formand Per Godiksen på 9862 2727 / 4011 3422 eller på godiksen@mail.tele.dk.

Har du spørgsmål om hjertestier, aktiviteter eller andet er du velkommen til at kontakte Vesthimmerland

Tilbage